Skensved kom godt ind i 2014
BORDTENNIS: Det blev til sejr for begge Skensved Bordtennishold da der blev taget hul på sportsåret 2014.
I første runde af anden halvdel af ØBTU's turnering, sæson 2013/14, vandt Skensved 1 i Serie 1 med 11-3 over Alsted-Fjenneslev 1, mens Skensved 2 i Serie 2 besejrede Holbæk 2 med 10-4.
Opgøret i Serie 1 mellem Skensved 1 og Alsted-Fjenneslev 1 var en dyst mellem rækkens nr. 2 Skensved og nr. 10 og sidst Alsted-Fjenneslev 1, med Skensved som klar favorit.
Skensved kom da også bedst fra start og bragte sig foran med 6-2 inden doublerne. Her vandt Skensveds Anders Jensen/Danny Larsen over Henrik Mølgaard/Kristian Doose, mens Skensveds Brian Ganzhorn/Jørn Mogensen måtte se sig besejret af Alsted-Fjenneslevs Max Seger/Klaus Rasmussen. Efterfølgende vandt Skensved de sidste fire singler, så slutresultatet blev en Skensved-sejr på 11-3.
Skensveds hold i Serie 2 kom ude mod Holbæk 2 foran med 6-2 inden de to doubler. Begge doubler resulterede i Skensvedsejre ved h.h.v. Jakob Bielefeldt/Dennis Oreskov og Roald Ganzhorn/Gunde Jensen. Holdkampen sluttede med en samlet Skensved sejr på 10–4.
Efter sejren er Skensved nu placeret på en forløbelig 2. plads i Serie 2 side om side med Roskilde 6 og Fårevejle 1, der overraskende tabte til rækkens nr. 7, Kvik Næstved 3.
pm