Det sker også i ugen
Medusas øje Den lokale forfatter Lasse Bak Sørensen er på Roskilde Bibliotek torsdag 16. januar klokken 16 til 18 for at fortælle om sin nye bog Medusas Øje, der handler om et mord i Roskilde Domkirke. I samme forbindelse giver Domkirkens pigekor vil give en minikoncert. Foredraget henvender sig især til børn fra 12 år. Der er gratis adgang. Folkedans Der er åbent hus hos AOF’s folkedansere tirsdag 14. januar klokken 10. Her kan man selv prøve trin og lanciers, og der er levende musik at danse til. Stedet er Kildegården på Helligkorsvej 5 i lokale 108. Forårsprogram Roskilde Bibliotek frigiver sit forårsprogram torsdag 16. januar klokken 16.30. Det sker på biblioteket, hvor man også kan få en udgave at programmet med hjem og der er også suppe i cafeen. Radiomand Havdrup Sognehus har besøg af radiomanden Nis Boesdal fra DR tirsdag 14. januar klokken 19.30. Hans foredrag har titlen: ‘Biblens gode historier’. Billetter ved indgangen, som man finder på Bistrupvang 33 i Havdrup. Tillid Hvalsø Bio har nytårskur torsdag 16. januar fra klokken 19. Her kan man se dokumentarfilmen “We steal Secrets” om Wikileaks og Julian Assange og deltage i debatten om tillid som Trine Maria Kristensen holder et oplæg til. Billetter købes i biografen. Rejseklub Lejre Senior Rejseklub holder informationsmøder i den kommende tid. Første gang er mandag 13. januar i Hvalsø Aktivitetscenter på Østergade 1 i Hvalsø, mandag 20. januar er stedet Huset på Lejrevej 15A i Allerslev og onsdag 22. januar er det i Østergårds Aktivitetscenter på Karlebyvej 58 i Lille Karleby. Møderne begynder alle dage klokken 14. Uddannelse Handelsgymnasiet og Erhvervsuddannelserne på Roskilde Handelsskole har informationsmøde om de uddannelser skolerne byder på torsdag 16. januar klokken 19 til 21 i skolens kantine på Bakkesvinget 67. Studievejledningen holder åbent hus lørdag 25. januar klokken 10 til 13.