Fortsæt til indhold

Første student i 2014

Arkiv
Arkiv

En af dem er Mia Lykke Holm, der har været til mundtlig eksamen fire dage i træk ¿ og slutter af med et flot 10-tal i samfundsfag. Studenterhuen får hendes stolte storesøster lov at sætte på hovedet af hende ¿ og så er resten af familien klar med champagne, kager, roser og masser af knus og lykønskninger. Mia er nitten år og læste først på HTX, men droppede ud og valgte i stedet at tage HF-enkeltfag på VUC. Det har hun ikke fortrudt: Ved at tage et enkelt fag som selvstudium på Flex kom hendes skema til at hænge sammen, og hun har klaret en hel HF på halvandet år, selv om hun har haft arbejde i en smykkeforretning ved siden af studierne. Mia har trivedes fint med miljøet på VUC, hvor man på enkeltfag får rigtig mange forskellige klassekammerater og kommer til at arbejde sammen med folk, der er meget forskellige fra én selv, både i alder og kulturel baggrund. Når Mias lærere og kammerater er færdige med at skrive autografer og hilsner i hendes nyerhvervede hue, skal hun hjem og fejre sin eksamen med en festmiddag i familien. Det bliver ikke nogen vild fest, for Mia skal tidligt op og på arbejde næste morgen! Til februar flytter Mia i egen lejlighed, og det næste halve år vil hun arbejde og finde ud af, hvilken uddannelse hun skal starte på. Det bliver vist noget med kemi¿