Fortsæt til indhold

Kørte kvinde ned og faldt i søvn

Arkiv
Arkiv

En 35-årig efterlyst mand fra Albertslund kørte lørdag aften klokken 23.25 ind i en 33-årig kvinde fra Kirke-Hyllinge på Holbækmotorvejen og stak af. Ved halv et tiden fandt politiet ham sovende i en bil, der manglede det ene forhjul, og som havde de samme skader som ulykkesbilen, der kørte ind i kvinden.
Den 35-årige mand kørte ind i kvindens bil, da hun kom kørende på Holbækvej i vestlig retning kort før afkørslen til Gevninge. Uheldsbilisten havde pludselig skiftet vognbane og dermed kørte han ind i siden af den kvindelige bilists bil.
Højre dæk på den efterlystes bil punkterede ved uheldet og røg af, da han flygtede fra uheldsstedet.
Kl. 00.21 fik politiet et opkald fra en person, der havde set den 35-årige sidde sovende i bilen
på Østergade i Lyndby.
Politiet kørte straks af sted og anholdt manden. Bilen var forsynet med to forskellige stjålne nummerplader. Ved ransagning af bilen fandt politiet diverse ting, der kunne tyde på, at manden havde været ude og stjæle.
Manden var påvirket af medicin og ved nærmere undersøgelse viste det sig, at han var efterlyst af politiet, fordi han var flygtet fra en fængselsstraf. Han blev straks sat i kachotten igen.
ag