Erhvervskvinder - få jer nu en bestyrelse
Kvinder i bestyrelser skal løfte kvindeejede virksomheder i Trekantområdet
Kvindeejede virksomheder i Trekantområdet kan øge bundlinjen med 25 til 200 procent ved at få et advisory board eller en bestyrelse.
Det mener netværksorganisationen 'Kvinder i bestyrelser', som holder en workshop om vækst i kvindeejede virksomheder for ErhvervsKvinder i Trekantområdet. Det sker på Hotel Comwell i Kolding 21. januar.
Få råd og erfaring med
Det er major og prodekan Nina Uller og direktør Peter Horn fra netværksorganisationen 'Kvinder i bestyrelser' der vil få kvindeejede virksomheder til at vokse med nye ledelsesværktøjer.
”Vi synes, det er en spændende tilgang til bestyrelsesdimensionen for mange kvinder, der har lederposter i større virksomheder i Trekantområdet og naturligvis også for de af vore medlemmer, der har egen virksomhed,” siger formand for ErhvervsKvinder i Trekantområdet, Charlotte Reeersted.
“Ved at indsætte et advisory board eller en bestyrelse kan kvinder lettere få potentialet frem,” mener Nina Uller og Peter Horn.