Håndboldeksperter kommer til Varde
Det kan kaldes perfekt timing når TV2's håndboldeksperter gæster Bog & Idé
Håndboldfeberen raser i Danmark. Og er der to der ved en masse om håndbold, så er det den tidligere toptræner, Bent Nyegaard, som af mange huskes for sin tid i GOG.
Nu er han TV2's medkommentator under håndboldtransmissioner, når han for det meste kommenterer håndboldkampe sammen med Thomas Kristensen.
Thomas Kristensen stammer fra Esbjerg og fik sin medieopdragelse på det hedengangne Radio Victor i Esbjerg, inden han via landsækkende radio, blev hyret af TV2' tidligere sportschef, Morten Stig Christensen.
Makkerparret Kristensen/Nyegaard har netop udgivet bogen, Guldrejsen, som de torsdag den 23. januar mellem klokken 16 og 17 vil signere hos Bog & Idé i Vestergade i Varde.
Ved samme lejlighed får butikken også besøg af Skjerns håndboldspiller Daniel Svensson fra klokken kl. 14.30- 15.30.
Bogen der kom på gaden i oktober 2013 er bygget op som en samtale mellem Thomas Kristensen og Bent Nyegaard. Den handler om årene med Wilbek ved roret og de ting der er sket omkring herrelandsholdet.