Hun vandt 5.000 kr. på synstest
Husk at få tjekket dit syn. Sådan lød opfordringen fra Synoptik i Frihedens Butikscenter, der midt i december travlheden valgte at sende medarbejderne ud på gaden. Samtidig trak butikken lod om et gavekort på 5.000 kr. blandt de forbipasserende, der valgte at få synet testet. Glæden var derfor stor, da Tina fik overrakt gavekortet til den landsdækkende brillekæde i butikken i Frihedens Butikscenter. - Det er da super dejligt, siger Tina, der nu vil bruge pengene på nogle nye briller. Gratis synstest et tilløbsstykke Den gratis synstest var ellers et mindre tilløbsstykke i gadebilledet. Og det vidner ifølge Ina Lykke Holk, butikschef i Synoptik i Frihedens Butikscenter, om, at kunderne grundlæggende godt ved, at de bør få testet synet med jævne mellemrum. Alligevel kan det være svært at finde tiden til det i en travl og stresset hverdag. - Der findes masser af gode undskyldninger for ikke lige at få testet synet. Måske særligt her omkring nytår. Derfor syntes vi, at der var behov for at tage lidt anderledes midler i brug og hente folk på gaden - og det virkede, siger Ina Lykke Holk. - Folk bliver ofte overrasket over, hvor meget synet kan ændre sig, uden vi egentlig lægger mærke til det. Vi har fået rigtig mange positive tilbagemeldinger fra forbipasserende, der ellers ikke ville have fået foretaget en synstest. Missede man synstesten i Frihedens Butikscenter, er det da heller ikke for sent, hvis man gerne vil være helt sikker på også at kunne læse det med småt i tilbudsaviserne. Synoptik i Frihedens Butikscenter tilbyder gratis synstest og udsalg med 73 procent rabat på kvalitetsstel eller kontaktlinser helt frem til den 24. februar.