Kom i fornemt selskab
Melvin Jones var grundlægger af hele Lions bevægelsen, så langt tilbage som i 1917, og der startede han det, der i dag omfatter 46.000 Lions Clubber med ikke færre end 1,5 millioner medlemmer over hele verden. I dag er der i Danmark 350 klubber med ca. 7.000 medlemmer. Ved Hvidovre Lions Clubs 50 års Jubilæum i efteråret, blev Niels Erik Madsen, ved aftenfesten tildelt denne fornemme udmærkelse. Ved overrækkelsen begrundede Per Arild i sin tale, hvorfor Niels Erik Madsen, der har været medlem af Hvidovre Lions Club i over 25 år, og herunder været præsident i flere perioder, samt siddet i flere betydelige udvalg, havde fortjent udnævnelsen til Melvin Jones Fellow. Så nu pynter den fornemme plaquette på Madsens kontor, så han dagligt kan nyde synet, og glæde sig over at være en af de få der har titlen: Melvin Jones Fellow.