Nytårskoncert i Grundtvigskirken
Søndag den 19. januar kl. 16.00 er der Nytårskoncert i Grundtvigskirken i Esbjerg.
Det er denne gang med Kasper Knudsen på trompet og Inge Beck på orgel, og de spiller de største highlights for trompet og orgel. Kasper Knudsen og Inge Beck har i mange år haft et tæt samarbejde, og de har sammen indspillet CD'en ”Danish Music for Trumpet & Organ”. Kasper Knudsen er uddannet fra solistklassen på konservatorierne i Esbjerg og Århus, og i dag spiller han i de store symfoniorkestre både i Danmark, USA, Tyskland og Norge m.fl. Derfor er det en meget stor glæde, at det er lykkedes at engagere Kasper Knudsen til at spille nytårskoncert 2014 i Grundtvigskirken. Efter koncerten bydes der på champagne + kransekage til alle. Arrangeret i samarbejde med ”Lyt Aktivt”. Entré lyde på 50 kr./25 kr.