Men Frimærke-klubben lever da stadig...
Hvidovre Frimærkeklub runder de 50 år på lørdag, og markerer det med udstilling i Bibliotekscafeen.
- Vi har dog den glæde at have flere trofaste medlemmer, således har både Helge Kurt og P.O. Andersen været med i alle 50 år, oplyser Steen Raklev. Blandt de mere markante skikkelser i klubbens historie kan nævnes Jesper Haff, der blev formand i 1966 og var på denne post i 25 år og samtidig international dommer. Klubben var meget aktiv omkring den store udstilling HAFNIA 76, hvor mange medlemmer deltog i arbejdet. Ligeledes har man haft to udstillinger i Medborgerhuset,- i 1979 Nordphil, en nordisk udstilling og i 1984 en national udstilling. 50 årsdagen markeres med en udstilling i Bibliotekscafeen i Medborgerhuset, der åbner på lørdag den 26. februar kl. 14.00. Udstillingen fortsætter helt frem til den 15. marts. m-