Hunden er ikke et menneske
Irene Jarnved og hunde besøger Kolding Bibliotek og fortæller om at forstå sin hund
Hundeelsker Irene Jarnved er kendt blandt hundeejere fra TV – bl.a. fra udsendelser som ”Det er mig eller hunden” – og som forfatter af en række bøger om hunden i familien og i hverdagen.
Nu kan Irene Jarnved og hendes hunde opleves på Kolding Bibliotek 23. januar ved arrangementet 'Hunden i hverdagen'.
Hunden er ikke menneske
”På trods af, at vi mennesker ser hunden vores bedste ven, er det vigtigt at huske på, at den rent faktisk ikke er et menneske. Den er en hund med en hunds adfærd – også selv om vi med vores øjne nogle gange tolker dens handlinger og mimik som menneskelige. Den gode og ansvarsfulde ejer tager ansvar ved at sætte sig ind i, hvad der ”rører sig” i hunden, for derved at opnå en forståelse og respekt for dens adfærd – og være i stand til at imødekomme det gode venskab.” fortæller Irene Jarnved.