Mange vil til vinterfest
Vennekredsen i Vojens fortsætter sin dansktop-tradition med en 'Vinterfest' den 8. februar
Igennem mere end 10 år har fans af Danktoppen kunnet opleve sine stjerner i Lagoniskolens aula hvert eneste år. Det er Vennekredsen, der har været vært ved disse festlige koncerter, der år efter år har trukket fulde huse.
Og intet tyder på at det bliver anderledes i år. Lørdag den 8. Februar går det nemlig løs igen, og det bliver endnu en gang en koncert kombineret med kaffebord og kage.
På plakaten er denne gang Lis & Per, Kisser & Søren og Susanne Lana. Med sig har de Pitmic's, der er garanter for den festlige "synge-med-stemning", som altid har præget disse koncerter.
På dagen inviterer Vennekredsen en masse plejehjemsbeboere til festlig koncert, men der er også billetter til salg for alle andre. I Vojens kan billetterne købes hos Vennekredsen samt hos Holmberg. Og i Haderslev kan de købes hos Arbejdernes Landsbank samt hos Lokalavisen Budstikken.