Fortsæt til indhold

Husk lægen hvis pisten gør knuder

Kommer du galt af sted på ferien, så husk lægen, hvis du vil have kompensation.

Arkiv
Arkiv

FERIETIPS Hvert år vælger mange danskere at spænde ski på fødderne og suse ned ad verdens stejle pister. For langt de fleste går det godt. Men for nogle ender turen på pisten med en skiskade, som kræver akut behandling. Mindre skader eller sygdom tvinger imidlertid også nogle fra pisterne – men ikke nødvendigvis til lægen. ”De fleste af os tænker ikke på at gå til lægen, hvis vi bliver ramt af influenza. Men bliver du syg eller kommer til skade på skiferien og tvunget til at holde dig i ro indenfor, er det altid en god idé med et lægetjek. Hvis lægen vurderer, at du ikke kan komme på pisten, kan du nemlig få kompensation for de feriedage, der er gået med at pleje sygdom og skader i sengen,” siger Charlotte Haucke, der er salgsleder i Topdanmark i Aabenraa-området. Generelt gælder det for rejseforsikringer, at du får kompensation fra den første dokumenterede sygedag.