Jeg er blevet herre i mit eget liv

"Det har gjort en kæmpe forskel. Jeg er blevet herre i mit eget hus og mit eget liv. Med lidt støtte, men alligevel," siger Karina.
Hun er 38 år og paranoid skizofren. Det har hun været i mange år. Hun har været indlagt i tre år og har været tungt medicineret. Men nu går det bedre. Hun er blevet stærkere, mere modig og bedre til at arbejde med sin egen situation og sit eget liv.
"Og dét skyldes blandt andet det projekt, der er blevet kørt," siger Karina med henvisning til et nyt og tættere samarbejde, Lokalpsykiatrien og Socialpsykiatrien i tre år har kørt som forsøg.
Som omtalt her på siden udløb forsøgsperioden ved nytår, men de nye samarbejdsprocedurer fastholdes og fortsætter alligevel. Og det er Karina glad for.
"Jeg er kommet meget videre. Og min medicinering er nede på en tredjedele af, hvad den var får nogle år siden. Det går meget bedre," siger hun og tilføjer, at hun har som mål at klare sig med endnu mindre medicin.

Familie og liv

Karina har to store sønner. De bor hos deres far, men de er en stor del af hendes liv, og billeder af dem hænger på hendes vægge i bofællesskabet i Fynsgade.
Efter at have fået det bedre tør hun nu sætte sig mål for tilværelsen.
"Og ét af mine mål er at være der for mine drenge," siger hun.
Andre mål er at få mere motion, tabe sig og opleve verden. Måske tage en tur til København og opleve hovedstaden.
Den slags er store mål for en paranoid skizofren, som kan have svært ved at finde modet til at gå en tur. Men hun tror på det, og hun finder blandt andet modet til at tro på fremtiden, fordi hun i dag får bedre hjælp end tidligere. Og her henviser hun til samarbejdsprojektet mellem Lokalpsykiatrien og Socialpsykiatrien.
"I dag har jeg to kontaktpersoner i stedet for én. De taler så meget sammen og er så godt ind i mit forløb, at de næsten kender mig bedre end jeg selv gør. Jeg skal ikke starte forfrahver gang. Og dét er en stor hjælp," siger Karina.
Den nye samarbejdsmodel har blandt andet betydet, at hun har kunnet få hjælp til indkøb i de perioder, hvor hun har haft det allerværst.
"Når jeg har været meget syg og psykotisk, har det givet mig et pusterum, at Louise (socialrådgiver) har hjulpet mig. Det har givet mig luft til at få det bedre," siger Karina, der holder sit hjem og også bidrager til "driften" af bofællesskabets fælleslejlighed.

Læge og behandling

Det nye system med to kontaktpersoner og tværfaglige møder mellem de to grene af det psykiatriske system, har også gjort det mere overskueligt at være i behandling, fortæller Karina.
"De taler med overlægen. Og de hjælper mig til at forstå, når jeg har brug for hjælp eller indlæggelse," siger hun.
Men i sær på ét afgørende punkt har den nye tilrettelæggelse af hendes hjælp gjort en forskel.
"Jeg har indset, at mit problem er livsvarigt. Når først man indser det - og lærer at leve med det - kan man forholde sig til det og arbejde med det. Så jeg ser lyst på fremtiden. Dét troede jeg aldrig, at jeg skulle komme til at sige. 2014 bliver et godt år," siger Karina.

"Jeg troede aldrig, at jeg skulle sige det, men jeg ser lyst på fremtiden."
Karina Paranoid skizofren