Fortsæt til indhold

Se hvad musikskolerne kan præstere

Vestegnens Musikmesse løber af stablen lørdag den 25. januar kl. 13 ¿ 16

Arkiv
Arkiv

Vestegnens Musikmesse sætter fokus på koncerter, oplevelser, musikundervisning, Talentforum Vestegnen, MGK (Musikalsk Grundkursus) og muligheder for musikalsk videreuddannelse. Vestegnens Musikmesse finder i år sted i Taastrup Kulturcenter, Poppel Alle 12. Høje-Taastrups Borgmester Michael Ziegler kommer og byder velkommen. Hele Taastrup Kulturcenter tages i brug. Der er tre scener med koncerter dels i A- og B- salen, hvor de store orkestre og ensembler optræder og dels i cafeen, hvor mindre grupper optræder. Vestegnens Musikmesse vil gerne vise hvad musikskolerne på Vestegnen kan præstere, men vil også gerne vise hvilke muligheder der er for unge mennesker, der vil videre med musikken og måske beskæftige sig med den i en kommende profession. Derfor er konservatorierne, musikefterskoler m.m. indbudt til at komme og synliggøre sig. De deltagende undervisningsinstitutioner har stande, hvor der kan findes oplysninger og information. Endelig er der i indrettet et stort område, hvor forhandlere af musikinstrumenter og udstyr har stande med præsentation og tilbud. Blandt de optrædende grupper er blandt andet: Brøndby Big Band, Ishøj Very Big Band, Vallensbæk Harmoniorkester, Albertslund Saz-ensemble, Kammerensemble fra MGK-Ishøj, Hvidovre Musicalteam, Orkestret Fresco fra Høje-Taastrup og Wood n¿ Brass fra Glostrup. Hvidovre Musicalteam leverer numre fra den kommende musical, City of Angels. Det bliver en skøn appetitvækker. Selve musicalen har premiere i Medborgersalen 6. maj. Kort sagt er der lagt op til en festlig musikalsk og oplysende eftermiddag, hvortil der er gratis adgang. Vestegnens Musikmesse starter officielt kl. 13 og slutter kl. 16. Kulturcentrets café vil være åben og kan servere frokost m.m. fra kl. 11.30 Som optakt til Messen er der dog allerede kl. 12.30 præsentation og en lille koncert med Høje-Taastrup Kommunale Musikskoles nye aktivitet i Taastrupgård og på Selsmoseskolen. Aktiviteten har navnet ¿House of Performance¿ i daglig tale ¿HOPE¿. HOPE er over en 4-årig opstartsfase støtte af ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter.