Fortsæt til indhold

Flyvende i Holland

HBC¿s unge kometer hjemtog fire titler ved stor international turnering

Arkiv
ebohvidovreavis.dk

De tre spillere var sammen med yderligere tre talentfulde HBC¿ere, Christian Wolf, Naja Jonassen og Kajsa Nørregaard, udtaget til at repræsentere København ved ¿Carlton International Youth Tournament¿, og samtlige Hvidovre-spillere returnerede til Danmark med pokaler i bagagen. 10-årige Mette Werge slog til i samtlige tre rækker. Hun nappede damesinglen, erobrede damedoublen efter overbevisende spil sammen med klubkammeraten Naja Jonassen, men måtte se sig henvist til andenpladsen i mixeddouble sammen med en makker fra Lyngby. Dermed formåede Mette Werge at leve op til sine seedninger i alle tre kategorier. Landsholdsspilleren Nicolaj Wolf fik til gengæld afprøvet samtlige tre trin på medaljeskamlen. I den skarpt besatte singlerække vandt han suverænt, mens deltagelsen i mixed- og herredouble resulterede i en anden- og en tredjeplads. Hos ung-seniorerne i U19, tog Iben Bergstein sig som nævnt af damesinglen i markant stil, mens hun sammen med Christian Wolf fik bronze i mixeddouble, samtidig med at Christian Wolf i herredoublen nåede finalen men her tabte til Hollands bedste konstellation i U19. De sidste tre medaljeplaceringer til HBC faldt i U11, hvor klubben virkelig har mange spillere på vej med stort potentiale. Kajsa Nørregaard fik bronze i begge doublerækker, mens Naja Jonassen supplerede sin førsteplads i doublen med en bronze i mixeddoublen. 15 nationer deltog ved turneringen i Holland, hvor det samlede deltagerantal nåede 665 spillere, hvilket er en understregning af, at HBC har gang i et talentarbejde der ikke rammer helt ved siden af.