200 rotter i huse
200 rotter blev observeret indendørs i Roskilde i de første seks måneder af 2013. Årsagen kan være, at det var en kold vinter med meget sne. Det får nemlig rotterne til at søge indendøre, fordi de lider under det kolde vejr og fødemangel. Derfor skal man passe på og blandt andet lukke kældervinduerne, når det kolde vejr starter og sneen ligger højt. Rotterne er godt nok på retur i Roskilde, fordi de i en årrække har kæmpet mod streng kulde og fødemangel. I 2008 hed det sig, at der var omkring en rotte per indbygger i Roskilde altså omkring 80.000 rundt omkring i kommunens kloakker. Rotterne kan trænge ind i boligen både gennem åbne vinduer, men også via toilettet. Det er oftest i bymidten, hvor kloakforholdene er dårligst, at roskildenserne oplever at få besøg af rotten i toiletkummen. Det er ikke svært for rotterne at komme forbi vandlåsen i toilettet. Det er kun en smule ubehageligt, fordi den skal dykke. De ubudne gæster i kummen kan genkendes ved, at man hører uventet plasken fra toilettet eller ser noget sort smadder på bunden af kummen. ag