Startede som de sluttede
Attacks herrer er fortsat ubesejret tophold i 1. division
Hvidovre sad på kampen fra kampstart, og det blev en ret ensformig affære, hvor Hvidovre som forventet vandt stort og komfortabelt med cifrene 14-3. Hvidovre kom hurtigt foran, da Stefan Hedorf allerede i kampens første minut fik bragt Hvidovre foran 1-0, assist Jakob Huge, og nogle minutter senere gjorde han det så også til 2-0, assist Patrick Nielsen. Tinus Byrgensen gjorde det minuttet efter til 3-0, assist Nichlas Andersen, og derefter gik kampen sådan lidt på ¿stand by¿ de næste 10 minutter indtil FFK straffede en forkert Hvidovre-aflevering og reducerede til 3-1. Minuttet efter slog Stefan Hedorf til endnu engang, da han nettede til 4-1, assist Christian Dolberg. I 1. periodes sidste minut scorede Nichlas Andersen sæsonens første mål for Hvidovre assist Kim Thobiassen og lukkede perioden til Hvidovre-føring 5-1. Fem minutter inde i 2. periode gjorde Mathias Thorsen det så til 6-1, assist Nikolaj Huge. Stefan Hedorf slog til i 2 omgange, og fik øget Hvidovre føring til 9-1, først med Christian Dolberg og efterfølgende med Jakob Huge som assists. Sekunder efter nettede Patrick Nielsen, assist Jakob Huge og minuttet efter Mathias Thorsen, assist Thomas Jensen, nu til stillingen 10-1. FFK fik reduceret til 10-2, og var momentvis ikke ufarlige, men målmand Kasper Eriksen havde et par gode redninger. I slutningen af 2. periode blev der foretaget en udskiftning af målmand i Hvidovre-regi, da Kasper Stephansen (normalt Herre 2) fik debut for Herre 1. FFK fik en spiller udvist, og det blev prompte straffet, da Patrick Nielsen nettede til 11-2, assist Kenneth Danielsen som fik lidt spilletid for at komme lidt i gang efter sin knæoperation. Dette blev samtidig Kenneth Danielsens officielle kamp nummer 200 i Attack-regi. I 3. periodes første minut blev der så scoret yderligere 2 Attack-mål, først af anfører Thomas Jensen, assist Kenneth Danielsen, og herefter unge Mathias Thorsen, assist Nikolaj Huge til Hvidovre-føring 13-2. Bortset fra at Kasper Stephansen havde en del rigtigt gode redninger i Hviodvre mål, så skete der ikke rigtigt noget i kampens sidste periode, gassen var ligesom gået af ballonen. I kampens sidste par minutter havde Stefan Hedorf først et skud på overliggeren, og herefter et, der blev til dagens sjette mål fra hans side. Målet lukkede kampen til slutresultatet 14-3. Med dagens seks mål er Stefan Hedorf nu oppe på imponerende 35 mål i indeværende sæson, og for første gang er der overvægt i mål i forhold til assist. Her er tallet imponerende 33.