Fortsæt til indhold

Købmand Hansen udvider i Henne

Byrådet i Varde vedtog i aftes med17 stemmer mod otte at give dispensation til udvidelsen

Arkiv
Kim Schou

Det var Venstre og Dansk Folkeparti der stod bag flertallet om udvidelsen.
En sag som Niels Christiansen, de Konservatives gruppeformand gerne havde set været behandlet anderledes.
”Vi har før haft sager, hvor nogle spurgt, hvorfor vi ikke talte med ansøgeren om, at vi ville rende ind i nogle begrænsninger. Der skulle vi have lavet en lokalplan. Ellers ender det med det alligevel. Det er denne sag et godt eksempel på,” sagde han.
Dermed får Købmand Hansen sin udvidelse, mens parkeringspladserne etableres et andet sted.

Modstand på udvidelsen

Modstanden fra de otte politikere gik ikke på at Købmand Hansen skulle have en udvidelse, men måden udvidelsen nu sker på.
”Da sommerhusejere i sin tid etablerede sig med et sommerhus, havde de ikke regnet med, at de med byrådets hjælp skulle have udsigt til en parkeringsplads,” påpegede Kjeld Anker Espersen, gruppeformand for Socialdemokratiet.
Preben Olesen fra Venstre mente, at sagen havde kørt længe nok.
”Det kunne være godt, hvis byrådet kunne stå sammen. Det er en forudsætning, hvis være man vil være i købmandsbranchen, at man kan udvide. Og det er også positivt, at der kommer nye parkeringspladser,” sagde han.
”Det er den eneste dagligvareforretning, der ligger i området. Derfor er vi nødt til at give lov til at komme i gang med det,” tilføjede Preben Olesen.
”Vi går også ind for en lokalplan i området,” tilføjede Kjeld Anker Espersen i en kommentar til Preben Olesen.
”Vi vil gerne tilgodese Købmand Hansen, men ser gerne, at sagen køres på den normale måde.
”Det er synd at sige, at dem der ikke stemmer for projektet, de er imod. Det er ikke tilfældet. Vi synes, vi skal lave en lokalplan for området, med de muligheder vi synes, der skal være,” sagde Kjeld Anker Espersen.
Thyge Nielsen fra Venstre kommenterede også sagen:
”Vi har en ret og en pligt til at dispensere som byråd,” og borgmester Erik Buhl gav ham medhold.
"Der er både fordele og ulemper, men sagen har nu været 10 måneder undervejs, så jeg synes, vi skal igennem med sagen,” sagde borgmester Erik Buhl, inden byrådet stemte udvidelsen igennem.