Indvandrerklub flytter til Vestergade
Klubben Al-Salam er flyttet fra Storegade til Vestergade
Kim Schou
For to år siden lå klubben i Storegade i den tidligere kiosk. Derefter flyttede den ned i KK Kød's tidligere lokaler. Nu er klubben ved at flytte ind i den tidligere spillehal på hjørnet af Vestergade og Nørregade.
Her går formanden, Diab Mohamed Abou Rdeineh, og gør klar.
"Ja vi er ved at flytte ind her. Jeg skal lige have ordnet det sidste," oplyser han.
Al-Salam er en klub, hvor indvandrere med rødder i arabiske lande, Somalia og Tyrkiet mødes over vandpibe og arabisk tv til en snak om livets gang.