Sen udrykning til Jyllinge

SALEN VAR GODT FYLDT, da Roskilde kommune mandag aften langt om længe holdt et stormøde i Jyllinge-hallen om konsekvenserne og mulighederne for de hundreder af mennesker i Nordmarken og andre, der blev ramt af stormflods-katastrofen den første fredag aften i december 2013.
Blandt de fremmødte var der en udbredt oplevelse af, at de er blevet ladt i stikken af det omgivende samfund. Selv om noget af kritikken er urimelig, kan jeg alligevel godt se, hvorfor denne skuffelse eller følelsen af svigt er opstået. Det bør også vække til eftertanke hos alle ansvarlige myndigheder og folkevalgte.

RENT TEKNISK FUNGEREDEBEREDSKABET fint nok denne fredag aften i december og i de efterfølgende dage. Chefen Carsten Iversen og Roskilde Brandvæsen satte alle kræfter ind og fik stor hjælp fra andre rundt om i landet. Men når vandet pludselig stiger mere end 2 meter over det normale, kan det ikke lige stoppes.
Derfor koncentrerede de mange indsatte redningsfolk sig om at hjælpe med at redde mennesker og få pumpet vandet væk hurtigst muligt bagefter. Carsten Iversen har selv her i avisen gennemgået, hvad indsatsen bestod i – dag for dag og næsten time for time.

ET LYSPUNKT I ULYKKEN var den solidaritets-aktion, som den lokale lærer Pia Hytting fik sat i gang sidste søndag før jul. Her rykkede over 150 frivillige både fra Jyllinge, og resten af Roskilde samt andre dele af landet ud og hjalp de ulykkesramte med at få ryddet op og skabt bare lidt styr på det trøstesløse kaos.
Hytting havde fået ideen ved at lytte til nogle af sine skolebørn, der nu må leve som nomader i camping-vogne eller andre midlertidige opholdssteder, fordi deres hjem er ødelagt af vandet. Hendes initiativ viser en form for solidaritet og evne til at tænke på sine medmennesker, som vi også godt kan bruge på mange andre områder.

EN GANG PÅ 1000 ÅR siger eksperter om stormfloden i Roskilde Fjord i december 2013. Derfor bør katastrofen nu føre til en grundig debat og gennemarbejdede forslag, før vi nu beslutter, hvad der skal bruges penge på for at sikre beboerne langs fjorden.
Kommunen var allerede på vej til at lave ny diger ved fjorden og langs Værebro Å for at beskytte det lavtliggende område i Nordmarken.
Men de ville heller ikke have været høje nok til at beskytte mod denne stormflod. Er løsningen så nu at lave endnu højere diger?
Eller vil det være mere sikkert – og måske billigere – helt at opgive området til beboelse og give husejerne en erstatning, så de kan flytte et andet sted hen. Så risikerer de i hvert fald ikke, at deres bolig, selv om de nu får den repareret, alligevel bliver usælgelig pga. den latente trussel om en ny oversvømmelse.
Når vore forfædre gennem tusinder af år aldrig valgte at bosætte sig i lavtliggende områder som Nordmarken, var der sikkert også en god grund. Om ikke andet må denne stormflod i Roskilde Fjord gøre det klart for os alle, at diskussionen om klima-forandring ikke kun er snak.

MENTALT OG MENNESKELIGT er den nuværende usikkerhed for beboerne i Nordmarken og andre stormflodsramte i Roskilde dog det allerværste. I øjeblikket ved de ikke, hvornår de igen kan rykke ind i deres hjem, hvor meget de kan få i erstatning, og hvad katastrofen kommer til at koste dem.
Som et lokalsamfund, hvor vi skal bekymre os om- og støtte hinanden burde Roskilde, efter min opfattelse, langt tidligere have sendt et meget mere tydeligt signal om, at man vil hjælpe de ramte alt, hvad man kan.
Selvfølgelig skal kommune, byråd og folketing ikke give stormflods-ofrene falske forhåbninger om en form for erstatning, som der ikke er lovligt grundlag for. Men en større og hurtigere lydhørhed ville have hjulpet meget - frem for det indtryk, der nu står tilbage af en alt for:
SEN UDRYKNING TIL JYLLINGE