Nogle gange er sandheden ilde hørt

Sidste uges forside om de to unge mænd fra Avedøre Stationsby, der forsøgte at true sig til et værested, har helt naturligt affødt en stort set enslydende reaktion fra alt og alle i Hvidovre: ¿Vi giver ikke efter for trusler¿. Og naturligvis er det ikke sådan, man får sine ønsker igennem hos den officielle del af kommunen eller høster sympati hos resten af Hvidovres borgere. Nu skal man jo altid være forsigtig med at tolke og formulere på andres vegne. Flere har i et forsøg på at ¿hjælpe¿ de to unge mænd beskrevet artiklens forfatter som sensationsjournalist - andre har ment at vide, at store dele af artiklen er opspind eller at de to mænd er blevet lokket og presset til at komme med deres bombastiske udtalelser. Sådan forholder det sig ikke. De unges budskab var nedskrevet på forhånd og de to mænd henvendte sig i første omgang selv til avisen. Enkelte steder har offentliggørelsen af artiklen mødt kritik. Men den generelle holdning er, at vi på redaktionen gjorde det rigtige, da vi besluttede at bringe artiklen. Det er blevet kritiseret, at Hvidovre Avis med offentliggørelsen er med til at ødelægge A-teams muligheder for at få et værested. (I parentes bemærket er de to unge mænd ikke en del af kredsen omkring A-team). Det kan da godt være, at de to mænds trusler om bål og brand i Stationsbyen har ødelagt noget for nogle i området. Men det er der så ikke noget at gøre ved. Det er ikke pressens opgave at skaffe nogle unge et værested. Pressens rolle er heller ikke at undlade at beskrive virkeligheden. Nogle gange er sandheden ilde hørt - og desværre var sandheden denne gang nogle helt igennem uacceptable og idiotiske trusler. For hele Hvidovres skyld - og især for alle de mange gode kræfter i Avedøre Stationsby - må vi håbe, at de to unge mænd på en anden måde end de sandsynligvis havde forestillet sig, måske har fået sat skub i en positiv udvikling for området.