De seje fra Skive kommer til Skansen
En god start på 2014 bliver afgørende for SønderjyskE’s slutspilschancer, mener trænerMortenHenriksen
Det burde være en af sæsonens letteste kampe for SønderjyskE, men Skive, der onsdag den 29. januar, besøger Skansen satte faktisk flere point på kontoen i december end SønderjyskE.
Skive fh har otte point, og de seks point blev sat på kontoen i efterårets sidste tre kampe, hvor Skive besejrede Skanderborg, Nordsjælland og Århus.
"De satte virkelig en slutspurt ind i december, og de ligner et hold, der ikke længere er i spil til sidstepladsen," siger SønderjyskE-træner Morten Henriksen, der er fuld af respekt for modstanderen.
"De får stjålet deres bedste spillere, og alligevel bliver de bare ved. Alle troede de ville knække i december, hvor kampprogrammet er hårdt, men de fightede sig til seks point. De er så seje, og det tager jeg hatten af for," siger Morten Henriksen.
SønderjyskE har selv hentet en profil i Skive: Venstre backen Andreas Nielsen der kom til klubben i sommers.
SønderjyskE hentede kun to point i december, og holdet skal derfor tilbage på sporet i januar.
"Det er en spændende start på foråret med hjemmekampe mod Skive og Nordsjælland. De afgør om vi skal kigge op eller ned. Får vi to sejre er vi tættere på slutspillet. Sætter vi derimod point til i de to kampe, bliver det svært for os. Vi missede et par point i december, så jeg håber, at vi kommer godt ud af vinterpausen. Vi har arbejdet meget med at forbedre vores kontraspil. For selvom forsvaret har fungeret fint, så har vi ikke fået det omsat til kontramuligheder," siger Morten Henriksen.
Skives hold et bygget op omkring et solidt forsvar med et par solide målmænd. Derfor bliver der sjældent scoret mange mål i kampe mod Skive.
SønderjyskE vandt det sæsonens første opgør i Skive med 24-21.