Gertie var skabsblind

Den hvide stok blev altid efterladt derhjemme, når Gertie Linnet skulle ud.
"I starten ville jeg ikke bruge den, for jeg var flov. Jeg var skabsblind," fortæller 53-årige Gertie Linnet, der bor i Ketting.
Hendes syn er stærkt nedsat, og på et tidspunkt forsvinder det helt.
Synet har altid drillet Gertie. Hun har lidt af natteblindhed og haft en tendens til at snuble over og støder ind i ting, men hun kunne stadig passe sit arbejde i ældreplejen.
En regnvejsnat i 1996 så Gertie dog pludselig fire midterrabatter på vejen og otte lygter på en modkørende bil. Dagen efter gik hun til optiker, der konstaterede begyndende grå stær og sendte hende videre til øjenlæge samme dag. Her fik hun at vide, at hun selv ikke måtte køre derfra og blev sendt videre til specialisterne på Statens Øjenklinik, der stillede diagnosen Retinitis Pigmentosa (RP).

Farvel kørekort

Gertie blev efterfølgende omplaceret på arbejdspladsen, og kørekortet måtte hun afleverer på politistationen.
"Det var ikke rart. Det var et stort indhug i min frihed, og jeg oplevede det som en straf."
Hun blev omplaceret tre gange, inden hun kastede håndboldklædet i ringen og fik tildelt en førtidspension.
"Kommunen skal have ros for deres behandling af min sygdom, men jeg var ved at være psykisk udkørt; det at arbejde med mennesker er et stort ansvar, så jeg valgte at stoppe inden fejlene blev for grove," fortæller Gertie.

Tunnelsyn

Gertie lider af tunnelsyn. Hvor normalt seende har et synsfelt på mellem 160 og 180 grader, har Gertie Linnet et synsfelt på 3-5 grader. Hun kun altså kun se ting lige foran sig. Samtidigt er hun nød til at bruge særligt glas i brillerne for at skåne øjnene mod for meget lys.
"Jeg bliver langsomt blind, men ingen ved, hvor lang tid det tager," fortæller Gertie, der i dag ikke har problemer med at bruge den hvide stok, når det er nødvendigt.
Efter et år blev førtidspension sat i bro, da Gertie ikke var klar til at forlade arbejdsmarkedet som 37-årig. Hun kastede sig bl.a. over bestyrelsesarbejde i Dansk Blindesamfund og blev efter merkonomkurser økonomiansvarlig for blindesamfundet i Sønderjylland.
I dag underviser Gertie på RP-kurser og holder foredrag.
"Det handler om at finde de små nicher, hvor man kan fungere og få livskvalitet."

Følgesvend - ikke ven

Mange mennesker gør ifølge Gertie de blinde en bjørnetjeneste ved at hjælpe alt for meget.
"Ting tager længere tid, men det er vigtigt, at andre ikke overtager ens opgaver. Jeg skal nok selv bede om hjælp, når det bliver nødvendigt. Det er utrolig vigtigt, at omgivelserne ikke pacificerer den blinde," fortæller Gertie.
Familien har været en uvurderlig støtte, og det samme har konsulenterne fra Dansk Blindesamfund, der gav gode råd om alt fra økonomi til hjælpemidler og uddannelse. Samtidigt findes der mange lokale klubber for blinde.
"Man starter forfra og skal lære alting igen. Det er et helt nyt liv, der begynder, og man skal lære at acceptere sit nye liv. Det er svært. Jeg ved faktisk ikke, om jeg helt har accepteret det endnu. Som jeg plejer at sige: RP er min følgesvend, men ikke min ven."