Fortsæt til indhold

To guld- og en bronzemedalje til Køge

Arkiv
Arkiv

TENNIS: Køge Tennis Klub har endnu engang være kraftigt repræsenteret ved præmieoverrækkelserne ved de Sjællandske Mesterskaber i tennis.
Team Danmark centret i Farum dannede i weekenden rammerne for et flot finalestævne.
Endnu engang viste Køge Tennis Klub, at de hører til blandt de klubber som tager flest pokaler med hjem.
Celine Rasmussen som spiller i U14, spillede sig efter mange lange seje kampe frem til semifinalen med sin makker fra AB.
Celine Rasmussen havde flere chancer for at avancere til finalen – men tabte med de mindste marginaler i semifinalen, efter tiebreak i 3 og afgørende sæt.
- Celine Rasmussen har gjort store fremskridt i år. Hun er seriøs og arbejder hårdt, og så skal titlerne nok komme, fortæller klubbens træner Kenneth Schmidt.
Det lykkedes Karoline Ken fra Køge at vinde med netop de samme cifre i finalen i U10. Karoline Ken er en rigtig vinder og fightertype, som endnu engang omvendte et truende nederlag til sejr.
Karoline Ken som bor i Køge, er glad for at træne hos sine gamle holdkammerater fra Køge Tennis Klub igen.
Dog er Karoline Ken meget seriøs med sin tennis og træner både i Køge og KB, samt med sin personlige træner Elisabeth Krüger i Karlslunde
- Karoline er god at have i Køge Tennis Klub. Hun har en god indflydelse på de andre elitespillere, og er en god rollemodel for de yngste i klubben, siger kasserer Niels Lundberg.
Sidste guldmedalje blev vundet af klubbens ungdomsformand, Peter Mortensen, som blev sjællandsmester i +40 aldersrækken.
Det blev til fire solide sejre over landsholdspillerne Peter Biltoft og Joakim Groth fra ATK, samt Niels Christensen, HIK og Michael Howitz fra Gentofte.
I weekenden afholder Køge Tennis Klub en tenniscamp for motionisterne samt medlemsmøde for at lave endnu flere aktiviteter.
- Vi ser vigtigheden i en balance mellem motionister og turneringspillere. Det er trods alt bredden der skaber eliten.
Vores målsætning er at blive den fortrukne tennisklub på Sjælland – og ser i øjeblikket en vækst i medlemstallet afslutter, Niels Lundberg.
pm