Fortsæt til indhold

Åbent hus på Hotel Niels Juel

Hotel Niels Juel tilbyder masser af inspiration til festen, når man holder åbent hus den 19. januar.

Arkiv
Martin Rasmussen

FEST: Hotel Niels Juel i Køge inviterer til åbent hus søndag den 19. januar klokken 11-14. Her bliver der rig lejlighed til at blive inspireret til, hvordan den næste fest skal holdes, for hotellet sætter alle sejl til for at vise, hvad man kan byde på i den forbindelse.
- Alle vores selskabslokaler vil være dækket op i forskellige farver og opsætninger, og vi viser de smukke blomster, dekorationer og vores store udvalg i duge, servietter og andet, som vi kan tilbyde, lyder det fra hotellet om arrangementet.
I løbet af dagen vil man blandt andet kunne få en rundvisning på hotellet og få en snak med medarbejderne om ønsker og råd i forbindelse med afholdelse af en fest.
Der vil være smagsprøver på vine og levende musik på dagen, hvor der også vil være lejlighed til at tale med musikerne. Dertil kommer, at Hotel Niels Juel er klar med et nyt og indbydende menukort til festen.
Læs mere på www.hotelnielsjuel.dk.