Fortsæt til indhold

Brugte stjålne nøgler til pengeskab

Arkiv
Anette Gundlach

En tyv forsøgte torsdag eftermiddag at låse Flensborg Bog og Ides pengeskab op med nøgler, der blev stjålet for et halvt år siden fra butikken.
Puslen med nøgler på loften afslørede gerningsmanden, mens han forsøgte at låse skabet op.
En af de ansatte hørte nøgleknippet rasle og gik derfor op for at se, hvad der var los.
Da han kom op, stak tyven hurtigt af via bagtrappen og forsvandt ud på parkeringspladsen bag butikken.
Tyven fik ikke fat i pengeskabets indhold, da låsen var skiftet ud på grund af indbruddet for et halvt år siden.
Tyven er højst sandsynligt kommet op på loftet ved først at gå ind i butikken, gå hen til trappen og derefter op på loftet, vurderer politiet.
Hvis det er tilfældet, betyder det, at gerningsmanden er på butikkens overvågningskamera, derfor skal politiet til at se filmene igennem.
Tyven var omkring 35 år, 180 høj med lyst kort hår. Han havde en northface-jakke på.