Fortsæt til indhold

Per Stig Møller taler i Christiansfeld

Den forhenværende minister sætter ved afstemningsfesten fokus på Nordens demokrati

Arkiv
Arkiv

Forhenværende minister Per Stig Møller taler ved afstemningsfesten 10. februar i Christiansfeld. Emnet for hans tale er 'Nordens demokrati i et globalt perspektiv'.
Per Stig Møller er en mand med en ret stor indsigt i emnet. Han er tidligere udenrigsminister, kulturminister med videre, og Per Stig Møller er højaktuel i dag med det indblik, indsigt og kendskab han har til nationale og internationale forhold.
Og man kan høre den tidligere politiker ved afstemningsfesten 10. februar klokken 19 på Brødremenighedens Hotel, der var valgsted i Christiansfeld i 1920. Talen for Dronningen, Danmark og Dannebrog holdes af Garnisonskommandant, oberst Søren Bo Boysen fra Haderslev Kasserne. Der er også fælleskaffebord og fællessang. Da der er tradition for stor deltagelse, er der billetsalg på blandt andet www.billetten.dk. Billetsalget slutter fredag den 7. februar.