Fortsæt til indhold

- Nul tolerance overfor vold og trusler...

- Der skal sættes en stopper for den alvorlige og bekymrende udvikling i Avedøre, mener Hvidovrelistens nyvalgte medlem af kommunal-bestyrelsen

Arkiv
oashvidovreavis.dk

Således lyder reaktionen fra Hvidovrelistens Kashif Ahmad, der på det ¿kraftigste¿ tager afstand fra truslerne: - En sådan udemokratisk udmelding og trussel fra en gruppe unge hører ingen steder hjemme og jeg synes bestemt de unge scorer selvmål. Lad det være klart, at man på denne måde aldrig kommer i hus med noget. En del af demokratiet er den enkeltes ret til at ytre sin holdning. Men i dette tilfælde har nogle unge misforstået begrebet og bruger en aggressiv og truende tone for at blive set og hørt. Og set og hørt er de blevet - dog på en meget uheldig måde... Vi SKAL have en dialog Kashif Ahmad mener, at det er ærgerligt at en lille gruppe af unge stjæler overskrifterne med negative udmeldinger: - Avedøre, som er en ligeværdig del af kommunen, har været i en negativ udvikling i en lang periode. Heldigvis ønsker majoriteten af borgere i Avedøre denne negative tendens stoppet. Ingen ønsker sig en utryg hverdag, hvor man gang på gang må se sig over skulderen. Netop derfor afholdt jeg tilbage i juni måned en folkehøring og en ungehøring, for at involvere beboerne i en demokratisk debat. Her havde vi ligeledes et møde for de unge, hvor de gav udtryk for, at de ikke ønskede at være en del af et Avedøre med negative overskrifter... - Desværre har et fåtal ikke kunne blande sig i debatten på saglig vis, fortsætter Kashif Ahmad: - De risikerer nu at ødelægge det for alle andre børn og unge i Avedøre. For den gang - præcis som nu - er det helt tydeligt, at der er et behov. Et behov for at blive set og hørt, et behov for nytænkning og derefter et behov for at reagere. Ikke på baggrund af truslerne, men på baggrund af den lange historik af børn og unge, som ønsker aktivering i anden form end den allerede eksisterende. Naturligvis handler det ikke bare om at give de unge et værested. Der skal tænkes holistisk og med begreber som dannelse og innovation, som fundament. Derfor beder jeg alle de gode demokratiske kræfter i Avedøre træde ind på dialogens og demokratiets bane og bruge deres borgerret til at gøre deres stemme gældende. Der er mere end nogensinde behov for, at de træder frem og fokuserer på den gode energi og de fornuftige mennesker, som helt reelt ønsker sig en god fremtid. Jeg vil derfor personligt gerne opfordre og invitere alle interesseret til dialog om ikke kun Avedøres fremtid, men også Hvidovres. Alle positive kræfter skal fortsat stå sammen og ikke bukke under for trusler. Avedøre er en del af Hvidovre og Hvidovre er en del af Avedøre - og Hvidovre skal være et sikkert og trygt sted at bo og befærde sig i, slutter Kashif Ahmad...