Reparation lukker broen i fem nætter
Af Svend Mikael Larsen
Kong Chr. X's Bro i Sønderborg vil være lukket kl. 22-05 hver nat mellem søndag aften den 19. januar og fredag morgen den 24. januar.
Grunden til, at broen lukkes de pågældende nætter er, at en tandkrans og nogle tandhjul, som anvendes i forbindelse med åbning og lukning af broen, skal repareres. Arbejdet består i, at der lægges en ny belægning på de enkelte tænder i tandkransen.
Broen skal stå åben, mens reparationen foretages, og derfor er det ikke muligt at passere broen. Trafikanter henvises til Alssundbroen. Gående, som har brug for at passere Kong Chr. X's Bro, vil der blive arrangeret transport for.