Kvindelig betjent blev kaldt lebbe og møgso
Betjent blev overfuset under ransagning for narkotika
Jeppe Rafn
Der var gevinst, da politiet i Kolding onsdag morgen ransagede en adresse på Tvedvej i Kolding.
Her blev der fundet 220 gram hash, som den mandlige 45-årige beboer erkendte, tilhørte ham.
Under ransagningen hidsede mandens kvindelige samlever sig voldsomt op og overfusede en kvindelig betjent.
"Hun blev kaldt møgso, luder, lebbe, svin og den slags," fortæller vicepolitikommissær Poul Steffensen, Kolding Lokalpoliti.
Kvinden kan se frem til en sigtelse for sine ytringer til politiet.