Sønderjysk klinik fik Knudsen tilbage på banen
Landsholdsspiller Michael V. Knudsen brugte fysioterapi som alternativ til operation
Den EM-aktuelle danske håndboldspiller Michael V. Knudsen, er i disse dage i storform. Det er dog ikke længere end et lille år siden at han kæmpede med et knæ, der ikke ville komme i orden. Arvæv fra en tidligere knæoperation var problemet og operation i Berlin med efterfølgende spillepause og langvarig optræning var stillet i udsigt. Karrieren var truet.
Derfor henvendte den danske landsholdstregspiller sig til Fysioplus.dk. Flere af Flensburg Handewitt-danskerne har tidligere søgt hjælp hos fysioterapeut Jens Ole Pihl, der er specialist i idræts- og belastningsskade.
”Pihl blev min redningsmand. Behandlinger med fokuserende ShockWave og GIGA-laser ændrede over nogle uger fornemmelsen i knæet og jeg kunne begynde at løbe frit og belaste igen. Det er disse behandlinger som har fået mit knæ på toppen igen," fortæller Michael V. Knudsen i dag fra EM lejren.
Herefter har Michael V. Knudsen kunne spille på fuld kraft på Flensborgs hold i Bundesligaen.
En ny kontrakt med BSV er i hus og fremtiden er faldet på plads. Det tidligere knæproblem er fortid, og storformen ser ud til at toppe på det rigtige tidspunkt ved det igangværende EM.
”At vores lille behandlingsvirksomhed i Sønderborg kan tiltrække og løse problemer for elitesporten, er vi meget fagligt stolte af," fortæller Jens Ole Pihl.
”Men Michael V. Knudsens forløb, ligner mange af vore andre behandlingsforløb. Vi ender med at kunne løse et vævsproblem, hvor et operativt indgreb har været på tale.”
Jens Ole Pihl forklarer at med Fysioplus' forskellige teknologier kan han og medarbejdere ændre stift arvæv og væv med dårlig blodgennemstrømning. Ud over knæproblematikker er der bl.a. tale om indeklemt skuldersene, carpal tunnelsyndrom i hånd, hæl og achillesenesmerte samt kronisk smerte i den dybe lænderyg.