Familiedrama oprulles når forfatter gæster Ribe
Forfatter Anne-Cathrine Riebnitzsky fortæller om sin bog ’Forbandede yngel’ i Ribe
Du kan i seminarieHuset Fællessal opleve et foredrag af Anne-Cathrine Riebnitzsky onsdag den 29. januar klokken 19-20.30.
Anne-Cathrine Riebnitzsky er forfatter og hun vil fortælle ud fra sin bog “Forbandede yngel”, som blandt andet omhandler et familiedrama.
Riebnitzsky er uddannet fra Forfatterskolen i 1998. Efter dette gik hun direkte i hæren, hvor hun uddannede sig til sprogofficer. I 2007 blev hun udsendt til Afghanistan som soldat, og senere blev hun samme sted rådgiver for Udenrigsministeriet. Hun debutterede med biografien “Kvindernes krig” i 2010, og to år senere udkom bogen “Den stjålne vej”. Den aktuelle bog “Forbandede yngel” er vinder af Politikens romankonkurrence 2013.
“Du kan købe en print-selv-billet til en stykpris af 75,- på esbjergbibliotek.dk”, fortæller bibliotekar Christoffer Kiilerich fra Ribe Bibliotek.