Synoptik i Køge forbereder sig på certificering
KØGE: Ensartet kvalitet, service og sikkerhed. Der er høje krav, når man som optiker skal certificeres. Derfor ser butikschef Mikael Kirschner og medarbejderne i Synoptik også frem til at få besøg af Dansk Standards officielle auditører.
Det sker i løbet af januar måned, og certificeringen kan blive den ottende i træk for Mikael Kirschner og holdet af optikere og brillestylister.
- Vi er selvfølgelig spændte på at blive testet og glæder os til at vise, hvad vi kan. Men med syv certificeringen i træk har vi da også en klar forventning om at snuppe den ottende, siger Mikael Kirschner.
Synoptik er den eneste optikerkæde i Danmark med en certificeret synsprøve, og Mikael Kirschner er således én ud af de i alt 102 danske Synoptik butikker, der i januar får besøg af Dansk Standard. Og netop certificeringen er noget, kunderne i Køge lægger vægt på.
En undersøgelse fra 2013 viste nemlig, at 8 ud af 10 danskere finder det meget vigtigt eller vigtigt, at deres synsprøve er certificeret.
- Kunderne skal kunne stole på vores rådgivning og synsprøve. Synet er jo afgørende for vores hverdag. Derfor er jeg også stolt af, at vi har Dansk Standards ord for, at vores synsprøve lever op til de faglige standarder på området. Det giver kunderne en tryghed, siger Mikael Kirschner.
For at opnå certificering skal auditøren fra Dansk Standard overvære et antal forskellige synsprøver. Auditøren følger og observerer processen før, under og efter synsprøven. På baggrund af observationerne bliver medarbejdernes arbejde evalueret.
Her forholder auditøren sig til, om synsprøven lever op til de faglige standarder for udmåling, analyse og rådgivning. Gør den det, kan Synoptik, Nørregade i Køge se frem til certificering for ottende år i træk.
Dansk Standard har eksisteret siden 1926 og varetager både nationale og internationale standardiseringer og certificeringer.
pm