Fortsæt til indhold

Syng med Herfølgekoret

Arkiv
Arkiv

SANGAFTEN: Herfølgekoret har taget hul på sit jubilæmsår. De 40 år fejres med manér i april – og i begyndelsen af sommerferien rejser koret til Østrig for at give koncerter mellem Alperne.
Inden da er det tid til at holde en gammel tradition i hævd. Med mellemrum inviterer Herfølgekoret alle sangglade mennesker til en stemningsfyldt aften fyldt med godt samvær, humør og fællessang fra højskolesangbogen.
Syng med-aftenen finder i år sted onsdag 29. januar kl. 19.30 i Herfølge Sognegård. Der bliver også en mindre afdeling, hvor koret under ledelse af dirigent Otto Laust Hansen giver prøver på sit store repertoire i en lille koncert. Senere serveres kaffen og kormedlemmernes hjemmebagte kager.
pm