Fortsæt til indhold

Det bliver hylende sjovt

Lørdag den 1. februar inviterer Varde kommunale Ungdomsskole traditionen tro og for ikke mindre end 27. gang til Danmarks absolut sjoveste og mest alternative Verdensmesterskaber i Indendørs fodbold i Lerpøthallen i Varde

Arkiv
Kim Schou

Alle unge piger og drenge i Varde Kommune mellem 14 og 18 år har muligheden for at deltage i dette årlige utraditionelle sjove/underholdende fodboldstævne.
Lørdag den 1. februar fløjtes der i gang, og selvfølgelig er spillereglerne også denne gang anderledes. Der skal naturligvis være mindst en pige på holdet, men så tæller hendes scoringer bare dobbelt.
Danmarks venligste fodboldstævne er kammeratlig og sjov motions-fodbold på tværs af køn og alder, og det er stadigvæk gratis at være deltage.
Spillerne opfinder selv holdets navn og der er i årenes løb set sprudlende spillere i fantastiske udklædninger og i år med så fantasifulde holdnavne som f.eks. ”Svigermors Drøm”,”Beast FC”, ”Team Ølgod”, ”FC Sam”, ”Ingenting”, ”U8 Mix” . Disse og mange flere er klar til at give den en ordentlig omgang Fodbold-stævne-gas
Lagkager, Cykel, RemaSodavand, Pizza, Biografbilletter og meget, meget mere, velvilligt skænket af byens forretninger og pengeinstitutter, vil være en del af en fornøjelig og motionsrig dag, hvor stævnet hylder ældste tilskuer, finder den lækreste spiller, kårer vinderen af KinaBingo og mange andre totalt skæve indslag.
Samtidig med, at alle hold plejer at kunne drage hjem med større eller mindre præmier for både sportslige præstationer og morsomme indslag !
Sædvanen tro, er der selvfølgelig også gratis adgang for publikum - som også har mulighed for at vinde præmier ved sjov og festlig medvirken i dette utraditionelle fodboldstævne Ungdomsskolens Fodboldstævne løber af stabelen fra klokken ca. 08.30 - 14.30 og stævnearrangører er Michael M. Andersen og Rene Steen Jensen.