En komet på triatlonhimlen

IRONMAN: "Cecilie Mathorne from Denmark - you are an ironman!"
Lykønskningen i højttaleranlægget mødte Cecilie Mathorne, da hun godt udmattet krydsede målstregen efter at have svømmet 3,8 km, cyklet 180 km og til slut løbet et maraton under Hawaiis varme sol.
Det var i oktober, og deltagelsen i Hawaiis ironmankonkurrence var også en foreløbig kulmination på en imponerende entré i triatlonsporten i 2013 for den 28-årige triatlet med stærke rødder i Køge.
- Det hele er gået utroligt stærkt, og 2013 har været et sindssygt år for mig på alle fronter, lyder hendes opsummering af 2013, som både bød på en imponerende sejr i hendes første 1/2 ironman-konkurrence i Aarhus, en andenplads i aldersgruppen i hendes første ironman-konkurrence i København, og endelig deltagelse i triatlonsportens mest prestigefulde ironman-konkurrence, VM på Hawaii, hvor alle drømmer om at deltage, men som få kvalificerer sig til. Alt sammen inden for blot syv måneder. I løbet af året blev hun også skilt fra sin mand gennem to år, men nu er hun kommet godt ud på den anden side af rutschebaneturen og er klar til at angribe 2014.
Hun ligner en, der møder verden med et smil på læberne og en sportstaske på ryggen. Smilet på grund af en utilsløret optimistisk tilgang til omgivelserne - og sportstasken fordi hun som regel enten er på vej til eller fra træning.
Sportstasken er også med, da hun mødtes med Lørdags-Avisen for nylig til en snak om hendes entré i triatlonverdenen og hendes planer for 2014. Her var hun på vej til en løbetur med en ven "som nok kommer til at få lidt svært ved at følge med", som hun grinende beskriver det.
Og de fleste har i virkeligheden haft svært ved at følge med, siden hun i den tidlige sommer i 2013 trådte ind i den danske triatlon-elite med et brag i Aarhus, hvor hun i juni efter få måneders målrettet triatlontræning stillede op og vandt Aarhus Challenge.

Cykler efter madpakken

Cecilie Mathorne har stadig en stærk tilknytning til Køgeområdet, selv om hun i dag er flyttet til København. Hun voksede op i Hastrupområdet og har gået på Hastrupskolen og Køge Gymnasium, og hendes første job var i Køge Svømmeland. Hendes forældre bor i Herfølge i dag, og man skal ikke blive overrasket over et møde hende på en træningstur på Åsen eller på cykel mellem København og Herfølge.
Træningsturene på hjemegnen giver også anledning til at hente en lille madpakke i ny og næ hjemme hos mor, og samme "madpakkeordning" har Cecilie Mathorne også med sin kantinedame på jobbet - hun arbejder som sygeplejefaglig konsulent i Københavns Kommune - for det er tæt på umuligt at nå at presse tryllerier i køkkenet ind i et i forvejen stramt skema med fuldtidsjob og store mængder træning hver uge.
Hun træner 12-13 timer om ugen her uden for sæsonen, og op til konkurrencer bliver det skruet op til omkring 20 timer om ugen. Dertil kommer selvfølgelig forberedelser og transport, så det giver sig selv, at det kræver både vilje og et vist organisatorisk talent at få det hele til at passe.
- Jeg tror egentlig, at de fleste kunne træne sig op til at gennemføre en ironman, men det kræver en utrolig stor opbakning fra familie og venner, når man skal have et fuldtidsarbejde og træning til at passe ind i hverdagen. Træningen clasher også med, at jeg er lidt af en festabe, så det har kostet mig nogle vilde fester og alkohol, og det har måske været noget af det sværeste, at jeg må gå tidligt hjem og melde fra, når veninderne hygger sig, siger hun med et smil om de afsavn, hendes livsstil også fører med sig.
- Mit liv er meget opdelt i kasser, og det har jeg brug for til at have ro til at være til stede i nuet. Men der bliver ikke meget tid til for eksempel at gå i biografen, og du kan være helt sikker på, at jeg ville falde i søvn, hvis jeg gjorde, griner hun.

Trænede gennem vanskelig tid

Cecilie Mathorne er tidligere konkurrencesvømmer i Køge, og hun gik egentlig først målrettet ind i triatlonsporten i april sidste år, så for hende er det i virkeligheden stadig en meget ny sport, selv om hun allerede har opnået imponerende resultater.
Hun har været svømmetræner i fitness dk på et triatlonhold, så hun kendte miljøet på forhånd og var tiltrukket af det.
- Triatleter er næsten altid spændende mennesker med ambitioner og engagement. Det er folk med vidt forskellige baggrunde, men det er altid overskudsmennesker med en stærk drivkraft, og jeg følte, at jeg kunne passe godt ind, fortæller hun om beslutningen om at give sporten en chance.
- Jeg havde brug for den udfordring, og jeg synes, at jeg har fundet mere ro i mit liv og en styrke i at kende mig selv og min krop rigtig godt gennem sporten. Da jeg var færdiguddannet, manglede jeg noget i mit liv, jeg kunne nørde med og udvikle mig inden for. Jeg har altid trænet utrolig meget og er meget optaget af sundhed og træning, fortæller hun om beslutningen om at blive triatlet.
Så mens alle veninderne begyndte at få børn, så begyndte hun i stedet en intensiv triatlontræning og meldte sig til en 1/2 ironman-konkurrence i Århus - en konkurrence hun pludselig fik uventet god tid til at træne til, da hun blev skilt fra sin mand i maj 2013 efter to års ægteskab. Hun understreger dog, at det ikke var hendes træning, der kom i vejen for den hjemlige lykke.
- Vi ville forskellige ting i livet, som desværre var svære at forene, men jeg brugte bruddet konstruktivt som brændstof. En af mine styrker er, at jeg ikke lader mig slå ud, fortæller triatleten, som altså trænede sig igennem de følelsesmæssigt omtumlede måneder - og med stor succes må man sig med tanke på topplaceringerne i Aarhus og København.

Sport flytter grænser

Sejren i Aarhus gav et stort forventningspres forud for hendes første rigtige ironmankonkurrence i København i sommer, men her gik det også fremragende med en andenplads i gruppen for kvinder mellem 18 og 39 år i en tid på under 10 timer.
I begyndelsen rakte hendes tidshorisont inden for sporten ikke længere end til ironman-konkurrencen i København, men da den gik så godt, som det var tilfældet, og hun lige pludselig var kvalificeret til VM på Hawaii, så måtte prioriteringerne nødvendigvis ændre sig.
Konkurrencen på Hawaii er noget nær det ultimative, man kan opnå inden for sporten, og det blev også en stor oplevelse, fortæller hun.
- Det var et stort privilegium at deltage på Hawaii, og jeg kunne godt mærke, at jeg havde manges drømme med mig. Det var en stor oplevelse, siger hun, og så betød det mindre, at tiden ikke var så stærk som i København.
Cecilie Mathornes primære motivation ligger ikke i forbedringer af tider og placeringer - men derimod i de mange gode oplevelser, der ligger i træningen med de øvrige triatleter og i konkurrencerne, hvor der bliver flyttet nogle grænser undervejs.
Mange triatleter har det tilfælles med ultraløbere og andre ekstremsportudøvere, at de i sporten presser deres kroppe til det maksimale af deres ydeevne. Det er ekstremt hård kost - selv efter grundig træning - at gennemføre 3,8 km svømning, 180 km cykling og 42 km løb i streg, men Cecilie Mathorne har en helt anden indgangsvinkel til det.
- Det er mange, der spørger mig, om det ikke er hårdt. Men sådan ser jeg ikke på det. Det er sjovt, og det er en stor oplevelse. Man er presset mentalt og man kommer hele følelsesregistret igennem i løbet af en konkurrence. Man skal turde se frygten i øjnene og holde hovedet koldt undervejs, hvis noget ikke fungerer. Og når man er presset maksimalt, så lærer man sig selv bedre at kende, siger hun.
- Det er desuden en gentlemansport, hvor der er stor villighed til at hjælpe hinanden frem. I konkurrencerne er det selvfølgelig benhårdt, og sådan skal det også være, men til træning er der meget villighed til at hjælpe hinanden, så det er en meget social sport, hvis man ønsker det, fortæller Cecilie Mathorne.

Målene for 2014

Alligevel har hun dog også kig på, hvordan hun kan blive endnu stærkere i 2014. I november 2012 blev hun opereret i knæet efter at have haft mange knæproblemer, og først i februar 2013 begyndte hun så småt at løbetræne, men hun havde ikke været ude på længere distancer end otte kilometer, inden hun gennemførte i Aarhus i juni, hvor afslutningen altså bestod af en halv marathon - 21 kilometer.
Siden blev der skruet gevaldigt op for distancerne - uden problemer med knæet - men der er altså stadig forbedringer at hente i denne disciplin.
- I 2014 skal jeg forbedre mit løb, og det er jeg også godt på vej til, siger triatleten, der netop har sat personlig rekord på halvmaraton på 1 time og 30 minutter på en træningstur.
I 2014 deltager hun blandt andet i VM i halvmaraton på hjemmebane i København i marts, og så venter der to ironmankonkurrencer i Nice og København til sommer. Endelig håber hun naturligvis at kunne vende tilbage til Hawaii til efteråret, hvilket dog er helt afhængig af en stærk præstation i en af sommerens konkurrencer.