Støtte til sorggruppen
Det drejer sig om 4.000 kr. til SorgGruppen, som er en gruppe for børn og unge der har mistet en slægtning. I gruppen kan de ved hjælp og støtte, og ved kontakten med ligesindende få redskaber til at få bearbejdet deres tab. Soroptimist International, Avedøre/Hvidovre ¿vil det bedste for kvinder¿ og hjælper på forskellig vis både internationalt, nationalt og lokalt. - Vi mødes en gang om måneden til klubmøder, hvor vi f.eks. hører foredrag eller tager på virksomhedsbesøg, siger Mette Riis, og fortsætter; - Soroptimist International er en verdensomspændende organisation af kvinder i erhverv, der gennem projekter arbejder for at fremme menneskerettigheder og kvinders status. Vi er neutrale i partipolitiske og religiøse spørgsmål og lægger vægt på at skabe et bredt netværk mellem kvinder både socialt og professionelt. Man kan læse mere om organisationen på soroptimist-danmark.dk.