Fortsæt til indhold

Torvet er vigtigt for vores turisme

Jens Müller bakker op om handelsformand Stevold

Arkiv
Arkiv

- En modernisering af Stændertorvet vil også kunne gavne turismen meget i Roskilde, og derfor er vi selvfølgelig også interesseret i, at projektet nu gennemføres. Sådan siger direktør Jens Müller fra Erhvervsforum, der her udtaler sig i sin egenskab af ansvarlig for den lokale turist-organisation Visit Roskilde. - Jeg er meget enig med handelsformand Torben Stevold i, at en udskyldes vil være et attantant mod en meget nødvendig og tiltrængt forbedring af Bymidten. Et nyt og pænt torv vil give en bedre udvikling for både detailhandel og turisme. - Ligesom Stevold har jeg den største sympati for stormflodens ofre i Jyllinge. Men jeg har også forstået, at kommunen har penge nok til samtidig at kunne lave en nødvendig kystsykring og dermed undgå lignende katastrofer i fremtiden. Derfor er sammenkædningen af disse to investeringer meget besynderlig. - Samtidig er forslaget om en udsættelse af et nyt Stændertorv et - forhåbentlig utilsigtet - angreb på Roskildes største private erhverv, nemlig detailhandelen. Det vil også underminere flere af de nuværende tiltag for at fremme turismen i centrum.