Fortsæt til indhold

14,3 Mio til demens og genoptræning

Sådan vil Roskilde bruge sin del af ekstra milliard på Finansloven

Arkiv
Arkiv

Roskildes nye Sundheds- og Omsorgsudvalg vil bruge 14,3 mio. til at styrke demensområdet, rehabilitering og træning for ældre, fortæller udvalgets formand Morten Gjerskov (S). Beløbet er Roskildes andel Kommune i en samlet pulje på 1 mia. kr., som partierne bag finansloven har afsat til at styrke indsatsen for de ældre i landets kommuner. Men pengene kommer ikke af sig selv. Roskilde Kommune skal som andre kommuner søge om pengene hos Social-, Børne-, og Integrationsministeriet. - Med pengene fra finanslovens pulje kan vi give ældreområdet et løft, som især de svageste ældre vil få gavn og glæde af. Vi skal hjælpe borgerne til, at de kan klare så meget som muligt selv, hvis de får den nødvendige og rigtige træning og rehabilitering. Det er hjælp til selvhjælp. - Samtidig skal vi tage godt hånd om dem på områder, hvor de ikke kan klare sig selv. Og vi skal tage særlig hånd om de demente, siger Morten Gjerskov. Som betingelse for at få del i de ekstra penge skal indsatsen dog ligge ud over det, som kommunen allerede gør i forvejen på dette området. Ministeriet vil også holde øje med, at pengene faktisk bliver brugt til det, som de er bevilget til.

Hjælp efter sygehuset

Roskildes ansøgning om at bruge de bevillingen på denne måde følger de nationale anbefalinger fra Hjemmehjælpskommissionen og tre hovedindsatser for en styrket ældreindsats i 2014. For det første skal rehabiliteringen styrkes, bl.a. med et akutteam, der kan rykke ud til borgerne i deres eget hjem efter de har været indlagt på sygehuset. - Vi skal have ekstra fokus på, hvordan vi hjælper borgeren godt i gang igen. Både når det gælder spisning, træning, kommunens dagtilbud og det at komme ud og deltage i foreningslivet, siger Morten Gjerskov. - For det andet skal der mere træning og hjælp til selvhjælp til borgere på plejehjem og borgere, der kan få træning til at vedligeholde deres færdigheder og borgere, der er visiteret til daghjem. - Endelig skal vi have et kvalitetsløft i hjælpen til demente, som bor i eget hjem. F.eks. ved at udvikle tilbud til pårørende i samarbejde med patientforeninger, forklarer Morten Gjerskov, der nu sammen med udvalget skal i gang med den nøjagtige udformning af disse initiativer. tk