Raspev Kammerkor besøger Herfølge
KONCERT: Herfølge kirke danner torsdag den 30. januar kl. 19.30 ramme om en koncert med Raspev Kammerkor fra Rusland.
Raspev Kammerkor er et meget spændende, professionelt kammerkor, som sidste år fejrede sit 25 års jubilæum. Koret kommer fra en mere end 1000 år gammel historisk by, Vladimir, der ligger ca. 180 km øst for Moskva.
En koncert med Raspev er altid en dejlig oplevelse for publikum. Da Raspevkoret senest besøgte Danmark i 2007 gav de meget succesfulde koncerter i Roskilde Domkirke, Messiaskirken i Gentofte, Vor frue kirke i København og i Køge kirke.
Raspev Kammerkor har et meget bredt repertoire. Alt fra russisk kirkemusik over klassiske værker til spirituals, folkesange o.s.v. I Herfølge vil de synge et program af folkesange og liturgisk musik.
Koret ledes af professor Natalia Kolesnikova, som har modtaget en lang række priser og titler for sin indsats for musikkulturen.
pm