Fortsæt til indhold

Legestue vil gerne have flere børn

Legestuen i Boulevardbebebyggelsen er startet op igen. Nu mangler børnene bare

Arkiv
Kim Schou

Rammerne er perfekte. De lyse lokaler i Trivselshuset er flotte, og de frivillige smiler og glæder sig til at hygge med børnene. Denne onsdag er Kirsten Frimor og Anna Pedersen mødt op for at lege med den snart to-årige August Emil, som er sammen med sin mor, Heidi Høivang.
“Nu går jeg snart på barsel, og August Emil går normalt i dagpleje i Varde,” fortæller Heidi, som er nyuddannet sygeplejerske.
“Jeg synes dog, også at man skal tage børnene hjem ind imellem, når jeg nu alligevel går derhjemme, men for at komme lidt ud med ham, så tager vi ind imellem herhen. Det gjorde jeg også med den førstefødte, Carl Gustav, som nu er syv år,” tilføjer hun.

Kompetente frivillige

Med tilsammen ni børnebørn, er Kirsten Frimor og Anna Pedersen klædt på til opgaven.
“Det er hyggeligt at lege med børnene og samtidig få en snak med deres mødre,” fortæller Kirsten Frimor, som tilføjer, at der skam også er adgang for mænd.
“Og det er dejlig livsbekræftende at lege med børnene, og samtidig kunne give gode råd til der mødre, hvis de har noget på hjerte, for vi lytter gerne,” fortæller Anna Pedersen.
“Jeg startede faktisk i Frivillighuset via selvhjælpsgrupper, efter at have mistet min mand.
“Jeg var gået på efterløn og havde tiden til at hjælpe. Og nu er jeg så med i legestuen,” tilføjer Kirsten Frimor.