Fortsæt til indhold

Piger stjal fra 90-årig i Tigerbutik

Arkiv
Anette Gundlach

En 90-årig kvinde fra Roskilde blev bestjålet af to piger, da hun handlede ind i Tigerbutikken i Skomagergade fredag ved 15-tiden. Kvinden fik stjålet 2.200 kroner og dankortet, der lå i et net i rolatoren. Den ældre kvinde har fortalt, at pigerne snakkende utroligt meget med hende, mens hun var i butikken. Da hun skulle betale ved kassen, opdagede hun, at pungen var væk. Kvinden har pigerne, der var omkring 18 år, under mistanke, fordi de opførte sig usædvanligt, melder politiet.