Denne mand afsløres i morgen
Teamet for årets festuge i Egtved er Udsyn
”Udsyn” Sådan lyder temaet for årets Fest- og Kulturuge i Egtved og omegn. Fest- og Kulturugen afvikles fra den 4. til den 13. april, og valget af tema betyder, at foreninger, institutioner og privatpersoner skal i gang med at tage initiativ til arrangementer, der kan fortolke årets tema.
Ikke fordi man nødvendigvis skal følge årets tema, det kan betragtes som en rettesnor til den enkelte arrangør. Alle arrangementer er velkomne.
Der er mange måder hvorpå ”Udsyn” kan udtrykkes. Det kan være at se ud over et område, at have overblik, at være vidtskuende, at have en bred horisont, at kunne rumme, eller naturen lige udenfor døren.
Det er helt op til den enkelte arrangør hvordan man vil fortolke og præsentere sit arrangement.
Arrangementerne til årets Fest- og Kulturuge er så småt begyndt at komme ind, så følg med på www.festogkulturugen.dk, der også kan anvendes til at planlægge og koordinere de enkelte arrangementer. Sker der noget onsdag aften, som kan kollidere med mit arrangement?
Følg med på hjemmesiden under Planlæg 2014, hvor alle arrangementer under udarbejdelse løbende bliver opdateret. Efterhånden som arrangementerne bliver færdige, opdateres de også på kalenderen.
I skrivende stund er der eksempelvis gang i planlægningen af bustyre og foredrag.
Plakatkunstner
Først skal årets plakat dog afsløres, og det er alle velkomne til at overvære.
Årets plakatkunstner vil fortælle om sin fortolkning af temaet. Samtidig bydes der på kaffebord ved en lille sammenkomst på Roberthus.
Arrangementet er berammet til torsdag den 30. januar klokken 15.
Alle er velkomne.