Fortsæt til indhold

En lyseblå superfan

Nicklas Pedersen fra Lysabild er en af SønderjyskE's største fan

Arkiv
Mikkel Hansen

Nicklas Pedersens værelse i Lysabild bærer tydeligt præg af hans store passion: SønderjyskE.
Værelset har nemlig en lyseblå fanvæg med SønderjyskE-trøjer og et stort skilt med SønderjyskE's logo.
Interessen for håndbold er dog relativ ny. Nicklas har nemlig mest været til fodbold, hvor han naturligvis også holdt med SønderjyskE, men for fire år siden begyndte han selv at håndbold. Siden har han været fast tilskuere, når de lyseblå har spillet i Sønderborg.
"Jeg lever og ånder for håndbold, og jeg er altid med til deres hjemmekampe. Spillerene giver sig tid til at snakke og få taget foto," fortæller Nicklas.
LÆS OGSÅ: Kasper Køser imponerende i debut

Nicklas spiller selv på Sydals HK U14-hold og har været til talenttræning med SønderjyskE. Drømmen er at komme til at spille for SønderjyskE.
SønderjyskE-samlingen tæller bl.a. syv SønderjyskE-trøjer, to træningssæt samt en tillykke-hilsen fra Anders Zachariassen til Nicklas' konfirmation.
Det er nemlig stregspilleren, der er Nicklas' yndlingsspiller. Nicklas må dog snart vænne sig til et SønderjyskE-hold uden sit store idol, da Anders Zachariassen til sommer skifte til Flensborg.
"Det er jo lidt ærgerligt, men så må vi tage til Flensborg og se nogle kampe med Anders."
Nicklas ser håndbold i Skansen med sin mor, mens det er Nicklas' far, der er med til fodbold og ishockey-kampe.
Og naturligvis er Nicklas også på plads i Skansen, når SønderjyskE lørdag får besøg af SønderjyskE.
"Det er en kamp, som de burde vinde, og det tror jeg også, at de gør. De har godt nok spillet lidt for mange uafgjorte og tabte kampe på det seneste, men de har vist, at når det gælder, skal de nok slå til. Vi har holdet til at komme i slutspillet."