Fortsæt til indhold

En anden form for kirkegang

Arkiv
Arkiv

Kolding Natkirke, i Sankt Nicolai Kirke, er en anderledes måde at gå i kirke på. I Natkirken er der en særlig stemning. Udenfor er der aften og mørke - indenfor er kirken fuld af levende lys. Stille musik fylder rummet, der denne aften giver plads til ro og fordybelse, til at bede en stille bøn eller skrive en bøn.
"Især vores konfirmander har giver udtryk for, at de godt kan lide denne form for gudstjeneste. Ellers er det lidt blandet, hvem det er der møder op på sådan en aften", fortæller Marianne M. Mølbæk der er prektisk tovholder på arrangementet.
Natkirke er gudstjeneste med bibelske læsninger, salmesang, taizésang, musikindslag, refleksion nadver, bøn og velsignelse.
Tænd et lys som en tavs bøn eller som et udtryk for håb. Nedfæld dit klageråb til Gud og “spid smerten” på sømmet i Jobs hjørne. Tag et bibelvers i bibelkrukken. Læs i bibelen, Salmebogen eller i den samling af litteratur, der ligger fremme. Tal med et andet menneske. I cafeen kan man i løbet af aftenen drikke en kop gratis kaffe eller te.
"I Natkirkken er det altid et musikalsk indslag. Denne gang er det Jim Eckerman der omkring klokken 22.00 kommer og spiler på klassisk guitar. Og ellers er der jo på denne aften tid til og mulighed for at gå rundt i kirken og fordybe sig, og eventuelt tænde et lys, som rigtig mange gør", siger Marianne M. Mølbæk.
Kolding Natkirke er et alternativ og supplement til den traditionelle søndagshøjmesse. Natkirken er opbygget som en lidt løsere gudstjenesteform, som man kan gå ind og ud af, når som helst i åbningstiden.
Kolding Natkirke er åben fra klokken 20.00 til klokken 23.30 fredag den 31. januar.