Fortsæt til indhold

Udstilling deles mellem bibliotek og badehotel

Arkiv
Arkiv

Bestyrelsen for Phototek-Esbjerg har indgået et samarbejde med direktør Peter Petersen/Hjerting Badehotel om at dele en fotoudstillingen “Amazonas” af Mads Nissen. Det betyder med andre ord, at udstillingen deles mellem Hovedbiblioteket og Hjerting Badehotel. Man skal således bevæge sig mellem by og hav for at opleve Photekets nye udstilling.
“Det er aftalt, at vi udstiller lidt under halvdelen af udstillingen med den prisvindende fotograf Mads Nissen fra Berlingske i Ship In og Havstuen ved siden af. Det betyder, at man for at se det hele, skal bevæge sig mellem Phototeket i Nørregade 19 og Strandpromenaden 1 i Hjerting. Vores idé er at få et nyt publikum i tale. Vi tror, der ligger et stort potentiale i Hjerting,” siger kurator Inger Lise Nielsen.
Udstillingen åbner på Hjerting Badehotel den 31. januar kl. 16 ved formand for Phototek-Esbjerg, Birger Kledal, og fotograf Mads Nissen vil også selv være til stede.