En hel weekend med brætspil
Spejderne spillede en hel weekend
Spejderne fra Thyregod og Langelund/Karlskov brugte en weekend i spillets tegn.
Og nej, det var ikke spil på computeren, men brætspil, kortspil, puslespil og så videre. Der blev blandt andet spillet kæmpe matador, som fyldte det meste af en græsplæne.
“Holdene flyttede en stor, hjemmelavet spillebrik rundt, løste forskellige opgaver for at tjene penge, og kunne bygge huse og hoteller af rafter på deres egne grunde. Vi har ikke holdt spille-weekend før, men vi kan godt lide at udvikle og prøve nyt af. Først opstod ideen om at gøre Matador til et kæmpe ”live-spil”, og derfra udviklede tingene sig. Hele flokken tog spille-temaet til sig, så selv vores lejrbål lørdag aften kom til at handle om spil,” forklarer Anett Lassen, der er gruppeleder for Thyregod Spejderne.