Han ville stjæle vores firma
Tidligere salgsdirektør skrev til alle kunderne i Testlab og opgav falsk adresse
En tidligere salgschef i den prisbelønnede Roskilde-virksomhed Testlab har forsøgt at stjæle sin gamle arbejdsplads ved at udsende et falsk nyhedsbrev. Heri meddelte han kunderne, at firmaet havde skiftet navn og adresse til Ergonomihuset, som han selv åbnede 1. januar.
Kort efter begyndte forvirrede kunder at ringe til Testlabs direktør Rene Petersen for at høre, der foregik.
7. januar kom nyhedsbrevet fra den falske virksomhed ud til Testlabs kunder med ordene:
'Kære kunder og samarbejdspartnere. Efter 7 år hos Testlab System A/S, åbner vi i dag den 6. januar 2014 Ergonomihuset.'
Rene Pedersen blev rystet da han opdagede forsøget på at løbe med hans kunder.
- Jeg følte mig helt hjælpeløs, da jeg fandt ud af, hvad der var ved at ske.
Fusket i et halvt år
Medarbejderen var salgsdirektør hos Testlab indtil slutningen af december, hvor han sagde op.
Efterfølgende viser det sig, at han sandsynligvis har arbejdet på planerne i de seneste seks måneder.
Han har han blandt ændret telefonnumrene hos kunder, så der står hans egen nye virksomheds telefonnummer som kontaktnummer i stedet for Testlabs.
Advokat på
Den tidligere medarbejder ville gerne sælge Testlabs produkter, hvilket han spurgte om lov til en gang i december.
- Jeg sagde, at han gerne måtte være forhandler under mig, men det takkede han nej til, siger Rene Petersen.
Efterfølgende viste det sig, at den tidligere salgsdirektør alligevel reklamerede med Testlabs produkter på sin hjemmeside.
Han sælger dog ikke disse ting, men kopiprodukter.
- Vi har sat en advokat på sagen, og det har første omgang har fået ham til at tage vores ting af siden igen, siger Rene Petersen, der i øjeblikket har travlt med at rede tråde ud og ringe rundt til sine kunder, som blandt andet tæller A P Møller og Museumsinstituttet.
ag@roskildeavis.dk