Fortsæt til indhold

500.000 kr til børn uden en mor

Arkiv
Anette Gundlach

Roskilde Festival donerede 500.000 kroner til Danmarksindsamlingen, Når mor mangler, lørdag aften.
Under showet kunne man se festivalens talskvinde Christina Bilde sammen med ti Roskilde-frivillige overrække de mange penge til indsamlingen.
Christina Bilde har selv været med ude og se et af de projekter, der får støtte fra årets Danmarks Indsamling.
Et projekt i Malawi, hvor unge, udsatte mødre er gået sammen i et netværk om at hjælpe hinanden i den situation, de er i.
- Det gør selvfølgelig et stort indtryk med egne øjne at se, hvordan de penge, Foreningen Roskilde Festival giver til Danmarks Indsamling, virkelig gør nytte og giver mening, siger hun.
Det er sjette gang Roskilde Festival støtter op om Danmarks Indsamling, og det er der en også en anden grund til, som handler om fællesskabet på Roskilde:
- Vi har altid fået rigtig god feed back fra frivillige i Roskilde, når vi har støttet Danmarks Indsamling. Det giver en fælles stolthed. Og det er klart, det lytter vi også til, når vi skal fordele overskuddet til almennyttige projekter.